Hvad er Lindy Hop? Og Hvor kommer det fra?





Lindy Hop er en Afroamerikansk dans, der har sine rødder tilbage til 1920ernes og 1930ernes Harlem, New York.





Lindy Hop blev primært danset i de store ballrooms i New York såsom 'The Savoy' eller 'Roseland' og udviklede sig i takt med swingmusikkens udvikling spillet af Black Big Bands. Dansen har rødder i forskellige danse såsom Charleston, Breakaway, Texas Tommy og Cakewalk. Alle disse danse blev danset til tidlig jazz musik fra kunstnere som Sidney Bechet, Buddy Bolden, King Oliver og James P. Johnson.



Alle disse danse har dybe rødder i Vestafrikansk dans, musik og kultur og deler derfor de samme værdier med de afroamerikanske sociale danse såsom: individualitet, spontanitet, rytme og improvisation. Lindy Hop dukkede op i en periode kaldet "The Harlem Rennaissance", hvilket betegner en "Golden Age" i Afroamerikansk kunst, musik, litteratur, drama og kultur.





Én af de største navne fra den periode var danser og sanger Josefine Baker, som symboliserede skønheden og vitaliteten i Afroamerikansk kultur. Hun startede sin karriere i en Vaudeville trup som medlem af en Chorus Line gruppe. Senere flyttede hun til Frankrig, hvor hun blev tilbudt flere karrieremuligheder end i det segregerede USA. Så selvom afroamerikanske kunstnere var skaberne af jazz musik og -dans, havde hvide kunstnere langt flere muligheder og profiterede langt mere på denne kunstform. En tendens, der stadig gør sig gældende i dag hvad angår afroamerikansk kunst.


Den første generation af Lindy Hoppere var dansere som "Shorty" George Snowden og Big Bea, Leroy Stretch og Little Bea. De blandede forskellige trin fra Charleston og Break Away, hvilket senere gradvist udviklede sig til en ny dans i takt med jazz musikkens udvikling fra tidlig præ-swing til swing jazz. Denne nye dansestilart blev til det vi idag kalder Lindy Hop. "Shorty" George bliver ofte krediteret for at have navngivet dansen "Lindy Hop", da han ved en dansekonkurrence af en journalist blev spurgt til dansens navn. På dette tidspunkt havde Charles Lindberg fløjet over Atlanten og en avisoverskrift lød: "Lindy Hops the Atlantic". "Shorty" George svarede derfor journalisten: "We are Lindy Hoppin!".



Ved at klikke på billedet nedenunder, kan du se et youtube-klip, der viser et "forstadie" til Lindy Hop fra Charleston. Her er det "Shorty" George Snowden og Mattie Purnell, der danser som det tredje par.





I 1930erne dukkede en ny generation af Lindy Hoppere op - heriblandt den legendariske gruppe: Whitey's Lindy Hoppers. De var unge, hurtige, frygtløse og fulde af energi.


Gruppen blev sat sammen af deres manager Herbert "Whitey" White, som var dørmand på Savoy Ballroom. Whitey fungerede som manager for denne gruppe af exceptionelle dygtige dansere, bookede deres optrædener rundt omkring i USA og i udlandet samt forberedte dem på forskellige dansekonkurrencer som eksempelvis den legendariske Harvest Moon Ball i Madison Square Garden. Gruppen blev blandt andet hyret til danseoptrædener i Hollywood-film som "A Day at The Races", "Keep Punchin" og den, Lindy Hoppere, ikoniske "Hellzapoppin" - der nok viser én af de mest spektakulære Lindy Hop opvisninger nogensinde.


Klik på billedet nedenunder for at se et klip fra "A Day at The Races".





Nogle af de mest prominente medlemmer af Whiteys Lindy Hoppers var Ann Johnson, Frankie Manning, Al Minns, Leon James, Norma Miller, Willa Mae Ricker, Billy Ricker, og Sandra Gibson. Frankie Manning var gruppens leder og koreograf og står bag nogle af de mest kendte Lindy Hop rutiner som The Big Apple, The California Routine, Shim Sham (Lindy hop versionen) og Hellzapoppin' koreografien. Du kan se Lindy Hop uddraget i Hellzapoppin ved at klikke på billedet nedenunder.





Efter anden verdenskrig og op igennem 1950erne mistede swing jazz musikken sin popularitet til fordel for andre stilarter som Rock'N'Roll og Bebop, hvilket betød at Lindy Hop ikke længere var så populært, som da de store Big Band svang taktstokken. Men selvom trenden skiftede betød det ikke at Lindy Hop uddøde som dans, som mange påstår. Selvom dansen mistede sin popularitet i hvide kredse, vedblev dansen central i sorte communities. Dansere som Cholly Atkins, Norma Miller, Mama Lu Parks og Pepsi Bethel fortsatte deres karriere som dansere, performere og koreografer gennem 1950erne, 1960erne og 1970erne.





op gennem 1980erne og 1990erne dukkede en ny interesse for Lindy Hop op. En interesse, der primært blev skabt af trends såsom Neo-Swing og TV-reklamer med swing dans (GAP), der fik unge dansere til at opsøge de nu gamle Lindy Hoppere for at invitere dem til at lære dem at danse Lindy Hop. Al Minns var én af de første, der blev kontaktet, først og fremmest fordi han havde medvirket i bogen "Jazz Dance" af historikerne Jean og Marshall Stearn. Efter Al Minns død i 1985, var Frankie Manning og Norma Miller (billedet) nogle af de få fra Whiteys Lindy Hoppers stadig i live. De fik efterfølgende stor betydning som performere, instruktører og formidlere af dansen i 1990erne og 2000erne.


I dag bliver Lindy Hop danset overalt i verden: USA, Lithaun, Sverige og Sydkorea - hvert kontinent og hver større by med respekt for sig selv har en Lindy Hop scene. En dans, der har dybe rødder tilbage til vestafrikansk dans og bevægelser.


Ved at klikke på billedet nedenunder kan du se et eksempel på moderne Lindy Hop med nogle af de dygtigste dansere på verdensplan. Formatet er 'Draw', hvilket betyder at danserne ikke kender dansepartneren eller musikken på forhånd. I improvisationen og samspillet mellem musik og dansepartnere finder de på bevægelserne og trinene - og magien opstår. Det er noget ganske særligt!